Et teknologisk mirakel…

Cochlear Implant er et teknologisk mirakel der kom ind i  mit liv den 9.august 2012. Jeg har oplevet et par mirakler i mit liv og det største mirakel, er helt klart at blive mor til den smukkeste pige. Men Cochlear Implant er det næststørste mirakel for mig. Det er et smart stykke teknologi som har gjort det muligt for mig at bevare mit sociale liv, som jeg var ved at miste da min hørerest blev mindre og mindre.

En ny hverdag.

Hver eneste dag gør jeg ting, som jeg ikke ville have kunnet gøre uden mit Cochlear Implant. Dagligdags ting som at tale i mobil, fører samtaler i rum med mange mennesker, høre hørefugle og meget andet. Lyde og dagligdags situationer som normal hørende mennesker tager for givet.
Jeg kan stadig stoppe op og tænke over,  alle disse år efter min operation. At hvis jeg ikke havde mit cochlear implantat,  så havde min verden bestået af stilhed og ikke alle de smukke lyde. Jeg ville ikke have været i stand til at chatte online på Zoom møder eller gå i fitness og tale med folk på trods af støj i centrum. Og jeg bliver stadigvæk den dag i dag ved med at opleve nye lyde, få nye sejre i høresituationer. Fordi der er gået en del år siden jeg fik mit implantat, så er udviklingen ikke stoppet.

Udviklingen stopper ikke her

Og udviklingen inde for Cochlear Implant stopper heller ikke, det kan du læse mere op i mit blogoplæg om den nye Nucleus 7 som Cochlear, snart frigiver. Cochlear har denne gang indgået et samarbejde med Apple som giver helt nye muligheder for os som har Cochlear´s Nucleus implantater.
Det er i sandhed et teknologisk mirakel!

Cochlear Implant, eller forkortet CI og er blevet et mirakel for mange svært hørehæmmede mennesker rundt om i verden. Vi skal passe på vores hørelse, fordi vi aldrig ved, hvornår vi mister det. Men så er det forbløffende, at der er forskere og teknikere, der gør noget for folket.